Af fysioterapeut Katja Wessely Hansen, d. 28.06.2007
Stress er godt på vej til at blive en folkesygdom på fremtidens arbejdsmarked, og
både nationalt og internationalt er der enighed om at arbejdsrelateret stress er
et alvorligt problem, som skal håndteres og forebygges på arbejdspladserne.
Men hvad er stress egentlig? Kan man undgå stress? Hvem bliver stressede? Hvad stresser
os? Og kan vi gøre noget ved det?
Test også dit eget stressniveau på ca. 5 minutter! (Det har du vel tid til ikk’)?
Test dit stressniveau
Stressforsker, overlæge, dr. Med. Bo Netterstrøm fra Stressklinikken i Hillerød
har lavet en ny personlig stress-test i samarbejde med LO og FTF. Testen kan vise,
om man ligger i det røde, gule eller grønne felt. Den kan give stof til eftertanke
og evt. handling.
Du kan finde testen
her
Her kan du på ca. 5 minutter teste dit stressniveau og finde ud af om du er i det
grønne, gule eller røde felt, og hvor du ligger i forhold til gennemsnitsdanskeren.
Kan man undgå stress?
Hvis man både har stort arbejds- og tidspres og samtidig lægger et for stort pres
på sig selv, er der øget risiko for udvikling af negativ stress og sygdom.
Kontrol er en væsentlig forudsætning for at kunne styre sin stress. Kontrol
skal her opfattes som vores egen oplevelse af at have tjek på og kontrol over vores
arbejdssituation. Om vi føler vi kan mestre og nå de arbejdsopgaver vi er ansat
til at udføre. Her er det af afgørende betydning hvilke betingelser der er hvor
man er ansat, og hvordan man er som person. Kontrol kan derfor inddeles i to kategorier,
nemlig indre- og ydre kontrol.
Ydre kontrol er den mere eller mindre realistiske mulighed for at opnå
kontrol/overblik over arbejdssituationen. (Har arbejdspladsen opsat nogle gode arbejdsbetingelser
for at undgå stress)? – se senere i artiklen hvad man bl.a. kan gøre.
Indre kontrol er det enkelte menneskes tro, håb eller overbevisning om,
at man kan få tjek på arbejdssituationen. En slags positiv indre ro. – se senere
i artiklen hvad man kan arbejde med at blive bedre til.
At styre sin stress kræver altså at vi er i stand til at opnå kontrol over den pågældende
situation. Det er forskelligt hvor meget kontrol vi som mennesker helst skal have
i vores liv for at trives bedst muligt. Vi har som personer forskellige forudsætninger
for ydre kontrol og indre kontrol – det er selvfølgelig ikke nok at have
en stor tro på kontrol, at være fagligt dygtig og at have et roligt og harmonisk
gemyt. Der skal også være en realistisk mulighed for at kunne opnå ydre kontrol
før tingene kan hænge sammen. Samspillet mellem arbejdsliv og privatliv har også
afgørende betydning. Man må derfor se på den samlede livssituation for at få et
nuanceret billede af, hvorfor nogen udvikler stress og andre ikke.
Hvad er stress?
Stress er når kroppen prøver at tilpasse sig en belastende situation. Under stress
frigøres binyremarvhormonet adrenalin, der også kaldes for kamphormonet samt binyrebarkhormonet
kortisol, også kaldet stresshormonet. Disse hormoner vil i en belastende situation
gøre os bedre i stand til at optimere muligheden for overlevelse gennem kamp eller
flugt. Hvis vi var truet på livet ville tilstedeværelsen af disse hormoner hjælpe
os til at yde vores bedste. Imidlertid ville dette også være kortvarigt, og hermed
ikke farligt for kroppen. Desværre er der i dag mange mennesker, der oplever et
permanent forhøjet alarmberedskab, fordi de føler sig under konstant pres. Ulempen
er, at stress kan føre til fysisk eller psykisk nedslidning, helbredsforringelse
og sygdom, hvis belastningen fortsætter over længere tid – uden at det lykkes at
få situationen under kontrol.
Der sker som regel ikke noget ved at have travlt og føle sig presset indimellem,
hvis man evner at falde ned og restituere fysisk og psykisk når man holder fri.
Hvis man derimod ikke evner at restituere sig, men konstant befinder sig i et forøget
alarmberedskab, nedslides kroppen, og risiko for sygdom forøges.
Hvem bliver stressede?
Det er en kendsgerning at man kan være arveligt disponeret for at udvikle sygdomme.
Men positive og negative tanker har også indflydelse på, om vi udvikler sygdomme
eller ej, de har nemlig indflydelse på immunforsvaret. Kamphormonet adrenalin frigøres
når vi er kampberedte og har en tro på at situationen kan vindes eller bringes under
kontrol. - Når vi tænker i negative og ulystbetonede baner derimod, frigives der
større koncentrationer at stresshormonet kortisol, end når vi tænker i positive
baner. En række videnskabelige undersøgelser har vist, at høje koncentrationer af
kortisol i blodet svækker immunforsvaret. Heraf kan man måske udlede hvorfor nogen
bliver stressede og andre ikke. Man bliver formentlig ikke syg af stress hvis arbejdet
opleves som meningsfyldt, personligt og fagligt udviklende, og man samtidig føler
at man har tjek på - og kontrol over situationen. Herved kan man også bedre restituere
når man kommer hjem – for dagen er jo forløbet tilfredsstillende.
Lad det samtidig være sagt at dét der stresser den ene, kan opleves som en spændende
udfordring af den anden. Der er nogen mennesker, som stortrives under pres. Andre
kan ikke fordrage at blive pressede. Oplevelsen af pres kan naturligvis gradbøjes.
Selv de personer, der stortrives under pres, kan på et tidspunkt føle, at det bliver
for voldsomt. Det samme gælder for større omstillingsprocesser. Som personer er
vi heldigvis forskellige og har hver vores at bidrage til en arbejdsplads med.
Hvad stresser os?
De typiske årsager til stress er:
Pres (dagligt arbejdspres).
Omstilling (større omstillingsprocesser på arbejdet eller i privatlivet).
Uvished (angsten for at blive fyret, overfaldet, blive alvorligt syg el. Lign.).
Konflikt (små som store konflikter, f.eks. pga. Manglende rygepolitikker ).
Tab (tab af arbejdsevne, af social og økonomisk status, af selvtillid, skilsmisse,
død).
Jo mere negativt en given påvirkning opleves, jo større er risikoen for, at den
vil resultere i stress og sygdom.
Psykiske arbejdsbelastninger:
Stort tidspres
E-mail-tyranni
Uklare krav
Modsætningsfyldte krav
Uforenelige krav
Uforudsigelige situationer
Mangel på information og kommunikation
Ringe mulighed for kontrol over arbejdet
Ringe handlefrihed
Ensformigt arbejde
Arbejde præget af tvang eller afsavn
Identitetskrænkende arbejdsforhold
Dårligt samarbejde
Mangelfulde sociale relationer
Skjult eller åbenlys fjendtlighed
Skjult indbyrdes konkurrence
Social over- eller understimulering
Sensorisk overstimulering
Risiko for arbejdsulykker
Ansvar for andre menneskers helbred og liv
Brud på biologisk og social døgnrytme
Disse stressårsager kan forekomme både i arbejdslivet og i privatlivet, og handlingsstrategierne
man kan bruge for at reducere eller fjerne dem er naturligvis forskellige og afhænger
af omstændighederne.
Et par idéer til handlingsstrategier
Hvis man er plaget af stress, bør man fjerne selve årsagen til stress. Hvis dette
ikke er realistisk muligt må man prøve at reducere den. Som udgangspunkt er det
vigtigt at gøre sig klart hvem eller hvad der er den egentlige årsag til,
at man er stresset. Er det det daglige arbejds- og tidspres? Er det manglende forståelse
fra chefens side? Er det konflikter i forhold til én eller flere kolleger? Eller
er det i privatlivet problemet ligger?
Det er en god idé at handle for at lave situationen om. Ofte kommer man langt ved
at kommunikere ærligt med andre mennesker. Start med nøje at gennemtænke hvad problemet
er, og hvordan du selv mener det eventuelt kan løses. Gå derefter til kilden og
forelæg din situation på en rolig og ærlig måde. Kom så vidt muligt selv med konstruktive
løsningsforslag til problemerne. Medarbejdere der selv kommer med løsningsforslag,
er oftest dem der får deres ønsker opfyldt.
Gode råd til at overvinde belastningen:
Prøv at få større kontrol over arbejdet ved at synliggøre dine stress-belastninger
over for din chef. Kom så vidt muligt selv med konstruktive løsningsforslag. Sig
fra over for andres aggressive, dominerende eller urimelige adfærd gennem åben,
direkte og ærlig kommunikation. Kom altid selv med konstruktive løsningsforslag
i konfliktsituationer.
Gode råd til at ændre holdning til belastningen:
Lær at afstemme dit ambitions- og præstationsniveau i forhold til det daglige arbejds-
og tidspres – naturligvis i konstruktiv dialog med din chef. Stop dårlig samvittighed
over det, du ikke har realistisk mulighed for at nå. Tænk i stedet: Ud fra de givne
forudsætninger gør jeg det så godt, som det står i min magt. Brug tid og
energi på, hvad der kan lade sig gøre i stedet for at bruge energi på, hvad der
ikke kan lade sig gøre.
Balance mellem privatliv og arbejdsliv
Stress kan også opstå når vi ikke kan få arbejdslivet og privatlivet til at gå op i en højere enhed. Vi lever i en tid hvor vi ofte kan blive udsat for at skulle
foretage fravalg og tilvalg. Det gælder både privat og på vores arbejde. Disse valg
har konsekvenser, og stress kan være en af dem. På den ene side ønsker vi måske
at gøre karriere og avancere på jobbet, og på den anden side vil vi også gerne engagere
os mere i privatlivet. Det bedste man kan gøre er at standse op og give sig selv
en tænkepause, hvor man overvejer konsekvenserne af sine handlinger:
Hvad er jeg for en person?
Hvad er det der driver mig?
Hvor vigtig er denne beslutning for mig?
Hvor vigtig er beslutningen for mit øvrige liv?
Formålet er at nå frem til en afklaring, der forhåbentlig kan bidrage til at skabe
en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Motion giver større overskud
Motion er et af de få områder i livet, hvor vi bruger en vis mængde energi, men
får langt mere energi tilbage. Motion styrker immunforsvaret, og man taber sig på
en naturlig måde, hvis man har vægtproblemer. Man bør dyrke den form for motion,
man bedst kan lide både fysisk og psykisk. Det er i princippet ligegyldigt om det
er løb, svømning, badminton, cykling, styrketræning eller andet. Det siges at moderat
til hård træning, 3 gange om ugen á ca. 1 times varighed er en effektiv metode til
at minimere risikoen for helbredstruende stress. Forklaringen er at energien man
opsparer i kroppen ved tilstedeværelsen af adrenalin og kortisol bliver brugt på
en naturlig måde under træningen. I den forbindelse vil jeg dog lige nævne
at lidt motion er bedre end slet ingen, og at årsagen til stress bør forsøges fjernet
under alle omstændigheder!
Hvad kan man gøre i virksomheden?
Ledelsen, kan kun få engagerede og topmotiverede medarbejdere, hvis de er parate
til at afdække de forhold i arbejdsmiljøet som skaber eventuelle konflikter, frustration,
stress, mistrivsel og sygdom, og herefter er villige til at gøre noget ved problemerne.
En effektiv metode til at afdække problemer er at få undersøgt hvordan det står
til med medarbejdernes trivsel generelt. En arbejdspladsvurdering er et rigtig godt værktøj hertil, så man på længere sigt med vished kan bruge ressourcerne
de rigtige steder.
For at motivere medarbejderne til højt engagement og bedre trivsel og arbejdsglæde
og herved mindske stress blandt personalet, må arbejdspladsen kunne tilbyde:
Mulighed for indflydelse og kontrol over egen arbejdssituation.
En oplevelse af arbejdsindsatsen som meningsfuld og værdsat.
Tilstrækkeligt høje og alsidige krav, der virker personligt og fagligt udviklende.
Mulighed for kontakt og fællesskab med andre mennesker.
Som inspirationsgrundlag for virksomheder der gerne vil igang med at forebygge og
håndtere stress kan anbefales at læse hvad andre virksomheder gør. F.eks. kan I
læse en undersøgelse af hvordan ti danske foregangsvirksomheder håndterer og forebygger
arbejdsbetinget stress.
Undersøgelsen er foretaget af COWI for LO, og viser bl.a. at virksomhederne arbejder
vedvarende på at skabe et godt arbejdsmiljø, herunder et godt psykisk arbejdsmiljø,
snarere end snævert at fokusere på at fjerne arbejdsbetinget stress. Man kan også
læse at virksomhedernes forebyggende indsatser betaler sig, og at det derfor er
vigtigt at være opmærksom på at der er økonomi i en forebyggende indsats.
Lo-formand Hans Jensen mener at både de private og de offentlige virksomheder bør
se at få udarbejdet stresspolitikker. LO og FTF erkender, at der ikke er nogen nemme
løsninger for at undgå stress. Gode råd kan man dog altid give, håber I kan bruge
nogle af dem.
Disse råd er opstillet udfra erfaring, udvalgte artikler på internettet samt fra
Politikens bog om stress, skrevet af cand. psych. Johnny Schultz og coach og kursusleder
Suzanne Hird. Held og lykke med det, Fysio2 hjælper jer naturligvis gerne!
- fysio2 kan rådgive dig om kontorinventar
- fysio2 udlåner tempurpuder til medarbejdere
- fysio2 dækker hele landet
- fysio2 vandt ehandelsprisen for innovativ brug af informationsteknologi i 2002
